• 0Shopping Cart
Monggaards Univers
  • Mit univers
    • Skriverier
    • Bøger
    • Foredrag
    • Podcast
    • Videoer
    • Samlerens samling
    • Medialog
    • Kalender
  • Om mig
  • Shop
    • Konto
    • Nyhedsbrev
  • Søg
  • Menu Menu
  • Twitter
  • Facebook
  • Soundcloud
  • LinkedIn
  • Mail
  • Instagram

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid

SAMLERNE – en podcast af Christian Monggaard om at samle, om samlere og det milde vanvid, alle vi, der samler, lider af.

Samlerne #43 – Gæst: Morten Lykkegaard

Pokemon-kort, Liquid Marketplace, tegneserier, YouTube, NFT, cryptovaluta, investering. Gæst Morten Lykkegaard og vært Christian Monggaard kommer vidt omkring i dette nytårsafsnit af Samlerne. Som Waldorf og Statler, de to gamle mænd fra Muppet Show, taler de om/brokker sig over nogle af alle de mærkelige ting, der sker, når samlere møder investorer, den virtuelle verden, Bitcoin og YouTube-stjerner som Logan Paul – det hele bliver lidt mærkeligt og lyssky.

Links til nogle af de videoer, vi taler om i afsnittet.

Logan Pauls kasse med Pokemon-kort: youtu.be/cyTdJcAZszg

Liquid Marketplace: www.youtube.com/watch?v=pFnuYwq87vo

The Poke Jew: www.youtube.com/c/ThePokeJew/about

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #43 – Gæst: Morten Lykkegaard

Samlerne #42 – Gæst: Christian Martinez

I dette afsnit af Samlerne handler det om ure – armbåndsure. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, og gæsten er Christian Martinez, der er forfatter og journalist, og som blandt andet skriver om ure, interviewer samlere – og som selv samler på ure. Det er en spændende verden fuld af excentrikere, skønhed og mekanik.

Christians flotte bog: www.lindhardtogringhof.dk/ure

Et link til en af Christians seneste artikler om ure i Euroman: www.euroman.dk/livsstil/urbranch…-ser-det-ud-i-dag

Den virtuelle markedsplads, som Christian taler om i podcasten: www.chrono24.com

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #42 – Gæst: Christian Martinez

Samlerne #41 – Gæst: Anders Fahnøe Buch

Efter en længere pause er vært Christian Monggaard tilbage med afsnit 41 af Samlerne, podcasten om det milde vanvid. Gæst er Anders Fahnøe Buch, der samler på prop replicas – hvad det er, kan man finde ud af ved at lytte til afsnittet – og som har en faible for Blade Runner.

Anders har været så venlig at sende en liste med nogle af de Facebook-grupper og internetsider, han taler om i podcasten, og som han selv færdes på.

FB:
Blade Runner Props (Propsummit)
Replicant: The Blade Runner Cosplay Group
Blade Runner Collectors
Blade Runner Art, Fashion & Photography 2019/2049
Blade Runner Blaster Builders

Internetsider:
therpf.com (Aktivt forum med masser af info om alverdens replica props)
propsummit.com (Masser af info om specifikt Blade Runner props, men ikke så megen aktivitet længere)

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #41 – Gæst: Anders Fahnøe Buch

Samlerne #40 – Solocast med gæstestjerne

Efter et par måneders pause er Samlerne tilbage med afsnit nummer 40 i form af en solocast. Christian Monggaard fortæller lidt om, hvad han har lavet i den seneste tid – om et par tilføjelser til samlingen og en auktion, han ikke vandt. Og i det sidste par minutter dukker der en helt speciel gæst op, nemlig den amerikanske filminstruktør Sean Baker, der samler på filmplakater.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #40 – Solocast m. med gæstestjerne

Samlerne #39 – Gæst: Jules Burt

’The Magical World of Vintage Paperback Collecting!’ – that’s just one of the many videos this week’s guest on Samlerne, Jules Burt, has made for his YouTube channel. Burt, who is British, collects paperbacks from renowned publishers like Penguin and he makes videos about the history of the publishers, finding the books, restoring and cleaning them. He also collects Star Wars toys and movie memorabilia and he once ran a comic book store. All of that and much more in Samlerne this week. Your host is as usual Christian Monggaard.

Jules Burt’s YouTube channel: www.youtube.com/c/JulesBurt

’The Magical World of Vintage Paperback Collecting!’: youtu.be/Fon2A6i7U4Q

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #39 – Gæst: Jules Burt

Samlerne #38 – Gæst: Ernst Krogtoft

Computerspil fra computerspillenes absolutte barndom. Det er, hvad ugens gæst i Samlerne, Ernst Krogtoft, samler på og taler med vært Christian Monggaard om. Det er spil fra dengang, hvor de store spilproducenter endnu var små – eller slet ikke grundlagt – og hvor spilprogrammører ofte selv kopierede disketter og solgte dem til computerforhandlere eller andre interesserede.

Ernst kan følges på Twitter:
twitter.com/ErnstKrogtoft

Han skriver om spil og sin samling på Retro365:
retro365.blog

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #38 – Gæst: Ernst Krogtoft

Samlerne #37 – Gæst: Chris Bonven

Ugens gæst i Samlerne, Chris Bonven, er grafisk designer hos LEGO og bidt af et galt monster. Chris samler på mange forskellige monstre, men blandt favoritterne er Universals klassiske skrækfigurer, ikke mindst Frankensteins monster. Dette og meget andet fortæller han vært Christian Monggaard om i den seneste udgave af podcasten om og for alle, der lider af det milde vanvid.

Man kan følge Chris på Instagram:
www.instagram.com/chris.bonven/

Sideshow har lavet nogle af Chris’ favorit-buster og -figurer:
www.sideshow.com

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #37 – Gæst: Chris Bonven

Samlerne #36 – Gæst: David Mandel

This week the host of Samlerne – The Collectors – Christian Monggaard talks to a director, writer, showrunner (Saturday Night Live, Seinfeld, Curb Your Enthusiasm, Veep, The Dictator, Eurotrip etc.), who is also a big time collector: Mr. David Mandel.

Original comic book art, movie props and monkey hood ornaments for cars are some of David’s passions which we cover in the podcast. David also has his own podcast about prop collecting, The Stuff Dreams Are Made Of, which he makes with a friend and fellow collector, Ryan Condal – a showrunner on the upcoming Game of Thrones prequel, House of the Dragon.

Listen to The Stuff Dreams Are Made Of here: podcasts.apple.com/us/podcast/the-…of/id1535879222

Follow David on social media:
Instagram: www.instagram.com/davidhmandel/
Twitter: twitter.com/DavidHMandel

Follow the podcast on social media:
Instagram: www.instagram.com/propspodcast/
Twitter: twitter.com/propspodcast
Facebook: www.facebook.com/propspodcast

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #36 – Gæst: David Mandel

Samlerne #35 – Solocast

I årets og sæsonens sidste udgave af podcasten Samlerne gør vært Christian Monggaard en form for status over den seneste sæson, teaser lidt for den kommende sæson, efterlyser nye gæster og fortæller om de seneste tilføjelser til sin egen samling.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #35 – Solocast

Samlerne #34 – Gæst: Felix Lu

Dagens gæst i Samlerne er amerikanske Felix Lu, der samler på original tegneseriekunst, og som samtidig repræsenterer en lang række prominente tegneseriekunstnere, sælger deres værker og hjælper dem med at komme ud i verden.

Felix er en kendt og respekteret herre i det amerikanske tegneseriemiljø, og han fortæller blandt meget andet vært Christian Monggaard om et liv med tegneserier, og om hvor meget det at samle på tegneseriekunst har forandret sig gennem de seneste 10-15-20 år.

Felix har sin egen hjemmeside og onlinebutik: www.felixcomicart.com

En podcast om tegneseriekunst: www.felixcomicart.com/podcast.asp

En YouTube-kanal, hvor han viser sin egen og andres kunst: www.youtube.com/c/FelixComicArt/featured

Og en side på Comic Art Fans, hvor man kan dykke ned i en stor del af hans ret vilde samling: www.comicartfans.com/GalleryDetail.asp?GCat=9754

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #34 – Gæst: Felix Lu

Samlerne #33 – Gæst: Kjeld Jensen

Hvad er det med den kombination af messing og mahogni? Og hvad er et Nellerødkamera? Det og meget andet af fotografiets historie bliver vi klogere på i ugens afsnit af Samlerne, hvor Christian Monggaard har besøg af Kjeld Jensen, der samler på analoge kameraer, helst dem fra før Første Verdenskrig.

Kjeld har en hjemmeside: www.kamerasamlingen.dk

Det har også Dansk Fotohistorisk Selskab, som Kjeld er medlem af: objektiv.dk/nyhome/

Og så var det i Den Blå Avis’ samlerhjørne, at jeg første gang læste om Kjeld og så billeder af og lidt video fra hans samling: guide.dba.dk/tech/kjeld-og-kameraerne

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #33 – Gæst: Kjeld Jensen

Samlerne #32 – Gæst: Bjørn Hyldkrog

Dagens gæst, Bjørn Hyldkrog, er ikke tegneseriesamler, men tegneseriespreder. Han er simpelthen begyndt at sælge ud af sin samling, og det giver ham lige så stor glæde og fornøjelse som dengang, han var samler. Det og meget andet fortæller han til Christian Monggaard i denne seneste udgave af podcasten Samlerne.

Man kan finde nogle af de tegneserier, Bjørn Hyldkrog har til salg på Den Blå Avis: www.dba.dk/saelger/privat/dba/3156135

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #32 – Gæst: Bjørn Hyldkrog

Samlerne #31 – Gæst: Steffen Pedersen

Steffen Pedersen er gæst i denne uges Samlerne. Steffen samler på mange forskellige ting, ikke mindst filmmemorabilia og sportsmemorabilia. Og så har han sin egen podcast, Kinghooper, hvor han samler på/interviewer spændende sportsfolk. Det og meget andet taler vært Christian Monggaard med Steffen om i dette afsnit af Samlerne, podcasten om det milde vanvid, alle samlere lider af.

Link til Steffen Pedersens podcast: Kinghooper

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #31 – Gæst: Steffen Pedersen

Samlerne #30 – Gæst: Henning Sprogøe

Denne gang er Samlerne taget i marken. Vært Christian Monggaard er på besøg hos sin gode ven, skuespiller Henning Sprogøe, for at se og tale om Hennings store samling af især Elvis-memorabilia og danske filmplakater – og hold op, hvor er de flotte – men samtalen kommer også til at handle om Asta Nielsens rejsegrammofon og Hennings far, Oves, kærlighed til Gene Kelly og Jack Lemmon.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #30 – Gæst: Henning Sprogøe

Samlerne #29 – Solocast

Denne gang skal det handle om Alfred Hitchcock og om det auktionslot, som vært på Samlerne, Christian Monggaard, for ganske nylig købte i dyre domme på auktion i USA. Hvad var der i lottet? Hvorfor købte Christian det? Og hvad skal der ske med det nu – beholder han det hele selv?

Her er link til videoen om Heritages tilsyneladende svindel med udbud, efterspørgsel og priser: youtu.be/rvLFEh7V18A

Og Guillermo del Toros fantastiske Bleak House: youtu.be/QRbjMUszhnI

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #29 – Gæst: Solocast

Samlerne #28 – Gæst: Rasmus Rosengaard

Selv barberskrabere har en historie. Det siger gæsten i denne lidt specielle udgave af podcasten Samlerne, historiker Rasmus Rosengaard, som samler på gamle barberskrabere fra Gillette. Det er nemlig en interesse, som har ført ham helt tilbage til Første Verdenskrig og over Atlanten til USA i hælene på en soldat ved navn Robert Mercer. Dette og meget andet fortæller han vært Christian Monggaard om i det 28. afsnit af Samlerne.

Podcasten er optaget for nogle måneder siden, og der er sket ting og sager med Rasmus’ forskning siden da. Læs hans blog for at finde ud af mere:
theshaveden.com/forums/threads/tr…khaki-sets.56491/

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #28 – Gæst: Rasmus Rosengaard

Samlerne #27 – Gæst: David Tarp

Machintosh-computere, IBM-bærbare. Texas-lommeregnere, iPhones og iPods – og biler fra Citroën og Renault. Det er blot nogle af de ting og teknologier, som David Tarp samler på. Hør meget mere i seneste udgave af Samlerne, hvor værten som sædvanlig er Christian Monggaard, og den røde tråd det milde vanvid, som alle rigtige samlere lider af.

Nogle af Davids favoritkanaler på YouTube:
LGR: www.youtube.com/c/Lazygamereviews
The 8-Bit Guy: www.youtube.com/user/adric22
Nostalgia Nerd: www.youtube.com/c/Nostalgianerd
Curious Marc: www.youtube.com/c/CuriousMarc

Og det gamle tv-program, The Computer Chronicles, som David nævner: www.youtube.com/user/ComputerChroniclesYT

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #27 – Gæst: David Tarp

Samlerne #26 – Gæst: Jakob Stegelmann

Cowboyfilm, animation, Gøg og Gokke, 8mm-film, fysiske medier. Dagens gæst i Samlerne samler på mange forskellige ting og har gjort det i mange år, og så udgør han et af de populærkulturelle fundamenter, som vært Christian Monggaard står på. Jo, den er god nok, Jakob Stegelmann har med tv-programmer som Så er der tegnefilm og Troldspejlet formet flere generationer af film-, spil-, animations- og genreglade unge (og ældre) mennesker. Ja, det gør han faktisk stadigvæk, ligesom han laver podcasts og radio og har en hjemmeside, det er værd at besøge: www.jakobstegelmann.dk.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #26 – Gæst: Jakob Stegelmann

Samlerne #25 – Gæst: Martin Lund

Hvad er det nu for noget med biler og flyvemaskiner, der forvandler sig til robotter – og omvendt. Og hvad menes der med, at det hele begyndte med Barbiedukker? Ja, det får man alt sammen at vide i dette afsnit af Samlerne, hvor gæsten er Transformers-samler og -ekspert Martin Lund. Vært er som altid Christian Monggaard.
OBS: Jeg skal beklage den den dårlige lydkvalitet. Noget gik galt derude i matrixen.

Martins egen FB-side:
www.facebook.com/tfvault

Danske Transformers-fans’ FB-gruppe:
www.facebook.com/groups/1204355983031167

Amerikansk Transformers-side:
tfw2005.com

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #25 – Gæst: Martin Lund

Samlerne #24 – Gæst: Solocast

Mere end 15.000 downloads. Jo, den er god nok. Og som en god ven har fortalt vært Christian Monggaard, skal man huske at fejre det, når der er noget at fejre – 15.000 plays/downloads af de første 23 afsnit af Samlerne synes at være værd at fejre. Og det gør vi så med dette korte soloafsnit. Tak, fordi I lytter med. VI er tilbage med et ’rigtigt’ afsnit om blot et par dage.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #25 – Gaest: Martin Lund

Samlerne #23 – Gæst: Danni Jørgensen

I dette afsnit af Samlerne handler det – blandt meget andet – om det efterhånden sagnomspundne loppemarked, hvor rekvisitter fra det, der engang var Nordisk Films rekvisitlager, blev solgt for en slik – og nogle gange lidt mere end det. Gæst er Danni Jørgensen, der samler på næsten alt, der har med gamle danske film at gøre – og bagerkringler. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, manden, der om nogen lider af det milde vanvid.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #23 – Gæst: Danni Jørgensen

Samlerne #22 – Gæst: Thomas Sode

Hvad er det med Egon Olsens dykkerdragt? Hvor finder man Mads Skjerns kuffert? Og hvordan er det at bo i et museum? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i seneste udgave af podcasten Samlerne. Gæst er Thomas Sode, der ikke mindst har hjulpet podcastens vært, Christian Monggaard, med at identificere den model af skrivemaskine, som Erik Balling skrev på. For sådan én er man naturligvis nødt til at have.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #22 – Gæst: Thomas Sode

Samlerne #21 – Gæst: Keith Enright

Gæsten i 21. afsnit af Samlerne er den amerikanske samler Keith Enright, og han reddede mit liv. Eller han gav i hvert fald min måde at samle på LaserDiscs på en retning og nogle rammer, og det er næsten det samme. Vært er som sædvanlig mig, Christian Monggaard, men som noget nyt er afsnittet på engelsk.

The guest in this episode of The Collectors – Samlerne in Danish – is American collector Keith Enright, and he savede my life. Or at least he helped shape my LaserDisc collection and that is almost the same thing. As usual the host is me, Christian Monggaard, and this episode is in English.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #21 – Gæst: Keith Enright

Samlerne #20 – Gæst: Tom Kampman

Seriemagasinet og Fart & Tempo. Det er to tegneserieblade, som betyder meget for gæsten i dette 20. afsnit af Samlerne: Journalist, dokumentarist, podcaster og tegneseriesamler Tom Kampman. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, der ligesom sin gæst begyndte at læse både Seriemagasinet og Fart & Tempo, da han var dreng. Link til Toms hjemmeside og podcast, Verden ifølge Seriemagasinet: seriemagasinet.dk.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #20 – Gæst: Tom Kampman

Samlerne #19 – Gæst: Peter Borberg

Hvad i alverden får en stor Elvis-fan til at sælge sin Elvis-autograf? Det og meget andet taler vært Christian Monggaard med sin gæst, Peter Borberg, om i seneste afsnit af podcasten Samlerne. Og Elvis er ikke det eneste, Peter elsker og samler på – han er også stor fan af Storm P. og har endda skrevet den autoritative biografi om den danske tegner, forfatter og humorist. (Og undskyld lydkvaliteten, som kunne være noget bedre i dette afsnit.)

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #19 – Gæst: Peter Borberg

Samlerne #18 – Gæst: Carsten Olsen

Kan man virkelig samle på gamle rumfærger, månesten og bøger om rumfart og astronauter? Ja, det kan man i hvert fald, og det gør Carsten Olsen. I seneste afsnit af podcasten Samlerne taler Carsten med vært og supersamler Christian Monggaard om sin fascination af rumfart, rumfærge-dele under sengen og signerede eksemplarer af astronauters selvbiografier.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #18 – Gæst: Carsten Olsen

Samlerne #17 – Solocast

Samlerne med vært Christian Monggaard er tilbage med en anden sæson. I dette første – og korte – afsnit fortæller Christian, hvorfor der er gået så længe siden sidst, hvad der er i vente i anden sæson, og hvad han selv har udvidet sine samlinger med siden sidst.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #17 – Solocast

Samlerne #16 – Gæst: Søren Friis Davidsen

Det begyndte med Brødrene Olsens autograf og har udviklet sig til en ambition om at få autografer fra alle de skuespillere, der medvirker i de 14 Olsen Banden-film. Det og meget andet handler 16. afsnit af podcasten Samlerne om. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, der selv lider af et mildt samlervanvid, og gæsten er denne gang autografjæger mm. Søren Friis Davidsen.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #16 – Gæst: Søren Friis Davidsen

Samlerne #15 – Gæst: Laile Jerming Graf

Det begyndte med Don Rosa og har siden udviklet sig til 50 kvm. donaldisme og disneyana. Velkommen til 15. afsnit af podcasten Samlerne, der dykker ned i det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, og gæsten er denne gang Disney-samler Laila Jerming Graf, der også er forkvinde for Dansk Donaldist-Forening.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #15 – Gæst: Laila Jerming Graf

Samlerne #14 – Gæst: Peter Hartung

Hvordan kan ens store kærlighed til tegneserier og original tegneseriekunst blive til en levevej? Ja, det og meget andet handler 14. afsnit af Samlerne om. Velkommen til podcasten, der dykker ned i det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, og gæsten er denne gang galleriejer – Comicart.dk – og supersamler Peter Hartung.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #13 – Gæst: Peter Hartung

Samlerne #13 – Gæst: Henrik Mörke-Malmkvist

Det begyndte på farmors loft med plastikposter, fortsatte med nøgleringe og klistermærker og er endt med førstehjælpskasser fra Falck og ikke mindst Tintin. Velkommen til 13. afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, og gæsten er denne gang Henrik Mörke-Malmkvist.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #13 – Gæst: Henrik Mörke-Malmkvist

Samlerne #12 – Gæst: Stefan Zweig*

Nej, gæsten i denne 12. udgave af Samlerne, podcasten om det milde vanvid, alle samlere gribes af, er selvfølgelig ikke den østrigske forfatter og humanist Stefan Zweig. Han døde for egen hånd i 1942. Men hans ånd svæver over afsnittet, hvor vært Christian Monggaard læser op af Zweigs selvbiografi, Verden af i går. Zweig var nemlig selv samler, og hans tanker om det at samle er tanker, som alle andre samlere har gjort sig. Lyt med og få samtidig et lille indblik i, hvilke funklende genstande Christian Monggaard senest har forøget sin samling med.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #12 – Gæst: Stefan Zweig*

Samlerne #11 – Gæst: Andreas Halskov

11. afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er Christian Monggaard, og dagens gæst er film- og tv-forsker og -fan Andreas Halskov. Andreas samler på tv-serier og møder med menneskene bag de tv-serier, men der er én serie, som han dyrker mere end de andre, og det er Twin Peaks. Men hvordan samler man på den? Ja, det fortæller han om lige her.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #11 – Gæst: Andreas Halskov

Samlerne #10 – Gæst: Jonas Schmidt

Tiende afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er Christian Monggaard, og dagens gæst er skuespiller og komiker og filmfans Jonas Schmidt. Han samler på lyssværd, Blade Runner-blastere, japanske ure og politiskilte, ikke mindst fra USA. Lyt med og hør mere om alt det – og om hvad Jonas ellers gemmer i sit skunkrum på Østerbro.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #10 – Gæst: Jonas Schmidt

Samlerne #9 – Gæst: Per Juul Carlsen

Niende afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er Christian Monggaard, og dagens gæst er musikelsker, filmanmelder og radio- og tv-vært Per Juul Carlsen. Det ganske særlige ved dette afsnit af podcasten er, at Per er frafalden samler, og det er der en ganske særlig grund til. Lyt med og find ud af, hvordan Per bevægede sig fra Matchbox-biler, vinylplader og tegneserier til ingenting. Og hvad er egentlig en ’kulturel labrador’?

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #9 – Gæst: Per Juul Carlsen

Samlerne #8 – Gæst: Michael Skov Lambek

Ottende afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er Christian Monggaard, og dagens gæst er hans gode ven og med-sherlockianer, Michael Skov Lambek, der også samler på bøger om og med Sherlock Holmes. Michael og Christian er medlem af Sherlock Holmes Klubben i Danmark, og de spiller begge spillet. Hvad dette spil er, og hvorfor de elsker Sherlock Holmes, Doktor Watson og Victoria-tidens England, ja, det må man høre afsnittet for at finde ud af. Der optræder også en ’hund’ og en ’kamin’.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #8 – Gæst: Michael Skov Lambek

Samlerne Xtra – Supersnak v/Kim Helt og Marvel Morten om at samle

Mine gode venner på Supersnak-podcasten, Kim Helt alias Kim Schou og Marvel Morten alias Morten Søndergaard, har lavet et afsnit om at samle, hvor de blandt meget andet må erkende, at de faktisk selv er uforbederlige samlere. Jeg og andre lyttere af Supersnak medvirker også med vores samlerhistorier i små indtelefonerede lydklip. Lyt med og bliv klogere på det at samle i denne Samlerne Xtra med folkene bag Supersnak.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne Xtra – Supersnak v/Kim Helt og Marvel Morten om at samle

Samlerne #7 – Gæst: Helene Hindberg

Syvende afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle samlere gribes af. Vært er Christian Monggaard, og dagens gæst er Helene Hindberg, der samler på film. Det begyndte hun på, dengang man stadig købte film på vhs-bånd, og det ikke var spor nemt at skaffe de film, man gerne ville eje.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #7 – Gæst: Helene Hindberg

Samlerne #6 – Gæst: Morten Lykkegaard

Sjette afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle, som samler, gribes af. Vært er Christian Monggaard, og dagens gæst er Morten Lykkegaard, der køber og sælger tegneserier, og som fortæller om, hvordan han selv samler, om andre samlere, han har mødt, om den frydefulde jagt på tegneserier og om det der nummer af dansk Superman fra 1950, som det endnu ikke er lykkedes ham at få fat i.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #6 – Gæst: Morten Lykkegaard

Samlerne #5 – Gæst: Thomas Woldiderich

En hvid Boba Fett, en mand af guld, kunsten at føle en figur. Det er blot nogle af de ting, Christian Monggaard taler med sin gæst, Thomas Woldiderich, om i denne udgave af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle vi samlere gribes af. Thomas samler på LEGO Minifigs, og han har 3.000 af dem udstillet derhjemme.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #5 – Gæst: Thomas Woldiderich

Samlerne #4 – Gæst: Peter Becher Damkjær

Fjerde afsnit af Samlerne, podcasten om det milde vanvid, alle, der samler, gribes af. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, og gæst er denne gang Peter Becher Damkjær, som kalder sig selv en ’spredt samler’, og som rapporterer om Hot Wheels, tegneserier, kedelige puslespil, flysamlesæt og Afrikas Stjerne fra en kælder i Svendborg. God fornøjelse.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #4 – Gæst: Peter Becher Damkjær

Samlerne #3 – Gæst: Linse Daugaard

Tredje afsnit af min podcast, Samlerne, der handler om samlere og om at samle og det milde vanvid, alle samlere lider af. Vært er som sædvanlig Christian Monggaard, og denne gang er min gæst Linse Daugaard, der er bogsamler – eller rettere: Bogstavsamler – og redaktør for sociale medier på Nordjyske Medier. God fornøjelse.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #3 – Gæst: Linse Daugaard

Samlerne #2 – Gæst: Mads Bluhm

Andet afsnit af podcasten Samlerne, der handler om det milde vanvid, alle, der samler, gribes af. Vært er Christian Monggaard, og dagens gæst er Mads Bluhm, bibliotekar, tegneserieaktivist og dedikeret samler af Star Wars- og Masters of the Universe-figurer – og sneakers … måske.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #2 – Gæst: Mads Bluhm

Samlerne #1

Jeg har startet en ny podcast, Samlerne, der, ja, handler om at være samler og om samlere og alt det spændende, de samler på. Jeg er selv inkarneret samler af mange forskellige ting, og i min podcast vil jeg tale med andre samlere om, hvad det er, der kan gør os helt vilde i varmen – når vi samler altså.

Dette er det første, introducerende afsnit på små 20 minutter. Flere og længere afsnit følger snart.

Samlerne: En podcast af Monggaard om mildt vanvid · Samlerne #1

Seneste

  • Monggaards julekalender 2021 – 23.-24. december25. december 2021 - 9:37
  • Monggaards julekalender 2021 – 22. december22. december 2021 - 19:26
  • Monggaards julekalender 2021 – 21. december21. december 2021 - 22:08
  • Monggaards julekalender 2021 – 20. december20. december 2021 - 20:40
  • Monggaards julekalender 2021 – 19. december19. december 2021 - 19:44

Få nyhedsbreve fra Monggaards Univers

Monggaard på Twitter

Christian MonggaardFollow

Christian Monggaard
monggaardChristian Monggaard@monggaard·
8h

Indy 4, Wes A. og Scorsese til Cannes - formentlig. Bliver godt år.

Reply on Twitter 1641100040100872192Retweet on Twitter 1641100040100872192Like on Twitter 164110004010087219210Twitter 1641100040100872192
monggaardChristian Monggaard@monggaard·
8h

Nøj, hvor ser det godt ud. Glæder mig. Kommer efter alt at dømme til Cannes. https://youtu.be/FW88VBvQaiI

Reply on Twitter 1641095307600580615Retweet on Twitter 1641095307600580615Like on Twitter 16410953076005806157Twitter 1641095307600580615
monggaardChristian Monggaard@monggaard·
16h

Det er muligt, at jeg nu får Find Holger-/hipster-segmentet på nakken, men: Jeg forstår simpelthen ikke voksne mænd, der med vilje - og velsagtens som et fashion statement - bærer bukser, der stumper.

Reply on Twitter 1640973006972264449Retweet on Twitter 16409730069722644491Like on Twitter 164097300697226444942Twitter 1640973006972264449
Load More...
© Copyright - Monggaards Univers | TomorrowsNextMedia Consultancy
  • Twitter
  • Facebook
  • Soundcloud
  • LinkedIn
  • Mail
  • Instagram
Scroll to top

Denne side bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.

OkPrivatlivspolitikTillad ikke cookiesIndstillinger for cookies

Cookie- og privatlivsindstillinger



Hvordan vi bruger cookies

Vi kan anmode om, at cookies indstilles på din enhed. Vi bruger cookies til at fortælle os, når du besøger vores websteder, hvordan du interagerer med os, for at berige din brugeroplevelse og tilpasse dit forhold til vores websted.

Klik på de forskellige kategorioverskrifter for at finde ud af mere. Du kan også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af nogle typer cookies kan påvirke din oplevelse på vores websteder og de tjenester, vi er i stand til at tilbyde.

Væsentlige cookies på websitet

Disse cookies er strengt nødvendigt for at give dig tjenester tilgængelige via vores websted og for at bruge nogle af dets funktioner.

Da disse cookies er strengt nødvendige for at levere webstedet, vil det at have indflydelse på webstedets funktioner, hvis du afslår. Du kan altid blokere eller slette cookies ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge til at blokere alle cookies på dette websted. Men vi vil altid bede dig om at acceptere / afvise cookies, når du besøger vores websted.

Vi respekterer fuldt ud, hvis du vil afvise cookies, men for at undgå at spørge dig igen, bedes du venligst give os mulighed for at opbevare en cookie til at huske dette. Du har mulighed for at fravælge dig når som helst eller tilmelde dig andre cookies for at få en bedre oplevelse. Hvis du nægter cookies, fjerner vi alle sæt cookies i vores domæne.

Vi giver dig en liste over gemte cookies på din computer i vores domæne, så du kan kontrollere, hvad vi har gemt. Af sikkerhedsmæssige årsager er vi ikke i stand til at vise eller ændre cookies fra andre domæner. Du kan kontrollere disse i dine browsers sikkerhedsindstillinger.

Google Analytics Cookies

Disse cookies indsamler oplysninger, der bruges enten i samlet form for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores websted bruges, eller hvor effektive vores marketingkampagner er, eller for at hjælpe os med at tilpasse vores websted og vores applikation til dig for at forbedre din oplevelse.

Hvis du ikke ønsker, at vi sporer dit besøg på vores site, kan du deaktivere sporing i din browser her:

Andre eksterne tjenester

Vi bruger også forskellige eksterne tjenester som Google Webfonts, Google Maps og eksterne videoudbydere. Da disse udbydere muligvis indsamler personlige data som din IP-adresse, tillader vi dig at blokere dem her. Vær opmærksom på, at dette meget kan reducere vores websteds funktionalitet og udseende. Ændringer træder i kraft, når du har indlæst siden igen.

Google Webfont-indstillinger:

Google Map-indstillinger:

Google reCaptcha-indstillinger:

Vimeo- og Youtube-videoindlejringer:

Privatlivspolitik

Du kan læse om vores cookies og indstillinger for privatliv i detaljer på vores side om privatlivspolitik.

Privatlivspolitik
Acceptér indstillingerneAcceptér ikke og skjul denne besked