Fantask fylder 50

I disse dage fylder tegneseriebutikken Fantask 50 år. Det er stort. Jeg har handlet der i cirka 35 år, og jeg gør det stadig – dog ikke helt lige så tit som før. Og jeg var selvfølgelig forbi butikken i går, fredag den 22. oktober, hvor fødselsdagen blev fejret med brask og bram og masser af glade kunder, ansatte og gamle venner.

Det er altid en fornøjelse at deltage i den slags, fordi man får mulighed for at møde en masse mennesker, man deler passion med, både gamle venner og nye, man ikke tidligere har truffet sådan rent fysisk – I ved selv, hvem I er. Så i går var en god dag, også fordi jeg fik et eksemplar af den jubilæumsbog, som Fantask har fået fremstillet – redigeret af Paw Mathiasen, manden bag Forlaget Fahrenheit, og Thomas Berger – og i hvilken masser af kunder og kunstnere har skrevet og tegnet hyldester til butikken.

Jeg har også fået lov til at bidrage til bogen, der blev delt gratis ud til fødselsdagsgæsterne – og hvis flotte omslag er tegnet af fænomenale Thomas Thorhauge. Mit bidrag, der handler om mit eget forhold til Fantask, kan læses lige her:

Mit liv med Fantask

Jeg må have været 14-15 år gammel, da jeg i 1980’erne opdagede Fantask. I hvert fald var de første tegneserier, jeg købte i butikken – og som jeg stadig har – bind 1 og 2 af First Publishings softcover-samleudgaver af Eastman og Lairds Teenage Mutant Ninja Turtles, der udkom i 1986-87. Tegneserien var – og er – brillant, men endnu bedre var det at have fået adgang til denne veritable Aladdins Hule af skønne sager, som Fantask var i mine unge øjne.

Jeg var allerede dengang glad for tegneserier. Da jeg blev født, sørgede min mor for som noget af det første at tegne et abonnement på Anders And og Co., og hver uge, når jeg i de år i midten af 1980’erne sammen med min klasse på Skolen på Fuglevangsvej på Frederiksberg én gang om ugen skulle på skolebiblioteket, var der især blandt drengene kamp om at komme først til tegneserieskufferne for at se, om der var kommet noget nyt.

1980’erne var de gyldne år, hvad angår tegneserieudgivelser i Danmark, fordi der var et enormt bagkatalog af franske og belgiske album, som kunne oversættes og udgives. For mig var favoritterne Splint & Co., Tintin, Yoko Tsuno, Vakse Viggo, Natacha, Franka og Blake & Mortimer. Hvis det involverede mysterier og eventyr, var jeg helt på. Jeg boede på Jakob Dannefærdsvej, lige bag Radiohuset, og fra jeg var 11-12 år gammel, frekventerede jeg antikvariaterne og marskandiserne på Blågårds Plads og Rantzausgade. Jeg var en ivrig læser og købte alle de Jan-, Kim-, De fem-, De tre detektiver-, Nancy Drew- og Doc Savage-bøger, jeg kunne komme i nærheden af.

Det var også i antikvariaterne, jeg fik øjnene op for de amerikanske superhelte, ikke mindst Edderkoppen og Dæmonen, hvilket i sig selv var ret vildt, når man var opfostret på en solid diæt af Anders And og fransk-belgisk ligne claire. Jeg købte Vampyr og Dracula, den danske udgave af Tomb of Dracula, og stiftede bekendtskab med vampyrdræberen Blade. Og så var det, at jeg opdagede Fantask, og intet blev igen det samme – som man siger.

Jeg havde en god klassekammerat, Kristoffer, som jeg tilbragte en del tid sammen med. Vi var begge glade for tegneserier, bøger og film, og en dag viste han mig en pose fuld af amerikanske tegneserier, han havde købt. Det var ikke en hvilken som helst pose, men en hvid pose med en flot, Herriman-inspireret drage og ordet Fantask trykt i sort. Min ven fortalte mig, at det var en pose fra en butik, der solgte tegneserier, og at den butik lå i København. Det kunne min unge hjerne slet ikke fatte. Posen stimulerede min fantasi, og jeg forestillede mig et veritabelt slaraffenland af en butik. Min ven, den skiderik, ville dog ikke fortælle mig, hvor i byen butikken lå, og i noget, jeg husker som adskillige uger – det var nok kun et par dage – tryglede og bad jeg ham om at fortælle mig, hvor jeg kunne finde den. Dengang kunne man ikke google noget som helst, og jeg havde åbenbart ikke åndsnærværelse nok til at slå op i telefonbogen – eller også var det netop, hvad jeg gjorde. Jeg kan faktisk ikke huske det, men i hvert fald fandt jeg ud af, hvor Fantask lå, og det viste sig jo at være blot fem minutters cykeltur fra mit hjem.

Det var med en vis ærefrygt, at jeg de første gange besøgte Fantask og lærte kælderbutikken at kende. Jeg købte brugte tegneseriealbum og udforskede de amerikanske superhelteserier. Spider-Man var favoritten, men også Fantastic Four, X-Men og Alpha Flight fandt nåde for mit blik – jeg har af en eller anden grund altid været mest til Marvel. Da jeg i niende klasse flyttede tilbage til min fødeby, Silkeborg, tegnede jeg abonnement på ti superhelteblade hos Fantask, og det var altid lidt ligesom juleaften, når den månedlige pakke ankom med posten. På en gymnasiestudietur til København skulle jeg selvfølgelig i Fantask, og her fik jeg både købt Chas Baluns Deep Red Horror Handbook – mit eksemplar er ved at falde fra hinanden, men har det endnu – og de første numre af det fantastiske danske fanzine Inferno. Splatterfilm var blevet min store passion, og gennem Inferno blev jeg opmærksom på det amerikanske Video Watchdog, som er noget nær verdens bedste filmmagasin nogensinde. Det udkommer desværre ikke mere, men jeg har naturligvis beholdt alle mine eksemplarer, mange af dem købt i Fantask.

Jeg fortsatte med at komme i butikken, da jeg i begyndelsen af 1990’erne flyttede tilbage til København og efter et år i den klassiske arkæologis tjeneste begyndte at skrive om film for filmtidsskriftet Levende Billeder. For mig så dødsruten i Pisserenden dengang ud som følger: Laserdisken, Fantask og Istanbul Pizza, hvor jeg kunne stille sult og tørst, mens jeg nød mine indkøb. Med tiden lærte jeg Marvel-Morten Søndergård, Fantasks mangeårige superhelteorakel, at kende, og i dag regner jeg både Morten og Mark Borello, der har designet butikkens forførende poser nærmest siden starten – inklusive den første jeg så – blandt mine gode venner. Hvem skulle have troet det dengang i 1980’erne, hvor jeg første gang trådte ind i Fantask?

Jeg kommer der stadigvæk, og det er ikke for meget at sige, at butikken har spillet en endog meget vigtig rolle i mit liv og for min kulturelle opdragelse. Jeg ville ikke have være den, jeg er i dag, havde det ikke været for Fantask. Tillykke med dagen – jeg ser frem til de næste 50 år.

Christian Monggaard, film- og tv-redaktør på Dagbladet Information, forfatter og livslang tegneseriefan

Designer Mark Borello, der har leveret de fantastiske tegninger til denne hjemmeside – og til podcasten Supersnak – har også stået også bag designet af Fantasks poser gennem årene, og han havde i anledning af 50-årsdagen lavet et stort banner med en masse superhelte, skurke, rumskibe, Fantask-ansatte og meget andet. Det er et virkelig flot banner – og sørme, om ikke en glad filmanmelder og tegneserieentusiast har fået lov til at være med på banneret også.

Se selv.

Offentliggjort  23/10/2021