Martin Scorsese og Thelma Schoonmaker, formentlig engang i 1960’erne, foran en plakat af W.C. Fields.

Martin Scorsese og Thelma Schoonmaker, formentlig engang i 1960’erne, foran en plakat af W.C. Fields. Foto: Skamløst hugget fra Scorseses Facebook-side

Forleden skrev Martin Scorsese på Facebook om sit samarbejde med klipperen Thelma Schoonmaker. Hun har klippet 19 af hans film, inklusive den seneste, The Wolf of Wall Street, og det er ikke forkert at sige, at hun betyder meget for hans måde at arbejde og lave film på.

Det fik mig til at tænke på dengang for 11 år siden, hvor Thelma Schoonmaker gæstede Den Danske Filmskole for at fortælle om sit arbejde som filmklipper. Jeg fik lov til at interviewe hende om samarbejde med Scorsese og deres nye film, Gangs of New York.

Nu vi er ved Scorsese; ham kan jeg prale af at have mødt to gange, og han er præcis lige så entusiastisk i sit forhold til film og så vidende, som man forestiller sig, når man ser ham på tv eller hører ham tale. Det er en udelt fornøjelse at lytte til den lille mand, når han snakker og fortæller og bliver ivrig og grebet af øjeblikket.

Første gang var i forbindelse med lanceringen af World Cinema Foundation i Cannes. Anden gang var til filmfestival i Marrakech, hvor Scorsese var juryformand.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Lyst til at kommentere?
Skriv gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *