MATADOR
En bog af Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen
Lise Nørgaard fik ideen. Erik Balling forløste den. Danmarks Radio udsendte den til de danske tv-seere i årene 1978-1982 – og har gjort det adskillige gange siden. Matador er ikke alene en fantastisk tv-serie. Den er også blevet en uomgængelig del af den kollektive fortælling om Danmark i tiden før og under Anden Verdenskrig.
På baggrund af mere end 40 nye interview med menneskene foran og bag kameraet, avisartikler, arkivmateriale og brevvekslinger fortæller Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen nu den definitive historie om skabelsen af ’verdens bedste tv-serie’.
MATADOR er et både stort og grundigt værk, rigt illustreret med velkendte stillfotografier fra serien og sjældent sete billeder fra optagelserne, fotografier af rekvisitter, produktionstegninger og kostumeskitser.
BOOK LAB
436 sider
395 kroner
Er udkommet.
Kan købes via forlagets hjemmside: booklab.dk
Anmelderne skrev:
»Et overflødighedshorn«
CPH Culture – SEKS stjerner
»Denne bog rummer alt du vil vide om Matador«
Berlingske – FEM stjerner
»Årets julegave. Av min arm, det er godt«
Ekstrabladet – FEM stjerner
»Smuk maxibog. Kapitel efter kapitel kastes lys fra nye vinkler«
Kulturkupeen – FEM stjerner
»Det nye standardværk om fænomenet Matador«
Dagbladet Information